Russisk indhold på Youtube giver danske annoncører problemer (9.07.2025)

Flere af vores medlemmer har midlertidigt valgt at stoppe markedsføringen på YouTube, fordi de oplever uønsket eksponering i forbindelse med bl.a. russisk indhold/kanaler. Problemet er taget til, og trods ihærdigt arbejde, dialog med både mediebureaer og Google (som jo ejer YouTube), er det på nuværende tidspunkt ikke lykkedes at løse problemet.

Danske annoncørers kampagner optræder derfor ved siden af ukendt russisk indhold. Det har dels en negativ indflydelse på Youtube-kampagners effekt, og det er desuden umuligt at vide, hvad man utilsigtet kommer til at støtte og promovere. For nogle af vores medlemmer har kampagnerne været ’helt oversvømmet’ af russisk indhold. Trods mange timers arbejde, og forskellige forsøg og tiltag med bl.a. eksklusionslister, brand safety tools etc., er det ikke lykkedes at begrænse den uhensigtsmæssige afvikling, og derfor har flere medlemmer stoppet sin markedsføring på Youtube.

Et medlem (CMO): ” Vi oplevede, at vores kampagner på YouTube i stigende grad blev vist ifm. bl.a. russisk indhold. Dette selvom vi meget specifikt ifm. bookning af vores kampagner altid gør et ihærdigt arbejde for at sikre, hvor vores annoncering vises og i dette tilfælde ikke vises. Problemet er desværre stort pt., og trods løbende dialog med Google er det ikke lykkedes at løse problemet i en grad så vi føler, at vi som dansk annoncør og virksomhed kan stå inde for kvaliteten af afviklingen. Derfor har vi valgt at stoppe vores annoncering på YouTube for nærværende.”

Status 9. juli 2025:

Rusland har blokeret for Youtube, og derfor opretter russiske youtubere sig via VPN i andre lande (og derfor igen kan tilgå Youtube). Derfor er der uforholdsmæssigt meget russisk indhold, der optræder som dansk Youtube-indhold, se udviklingen i de to grafer nedenfor (russisk trafik som pludselig går via en dansk vpn-forbindelse.)

Rusland (ved ca. 90 mio. brugere), som hen over 6 måneder er nede med 65-70%!

Det betyder, at danske annoncører måske har spildt marketingkroner ved håbløs eksponering ifm. russisk indhold/kanaler (i lang tid). Første graf viser trafikken fra Rusland til Youtube. Anden graf viser trafikken til youtube fra Danmark (ultimo juni).

Nu pr. 9. juli ser det ud til at Google har fået løst noget af problemet, da der iflg deres egne rapporter (graf 3 – og tak til Bjarke K., Paid Media specialist fra Coop for hans opslag: https://www.linkedin.com/in/bjarke-karlberg/) er et markant fald af russiske sider/indhold. Flere af vores medlemmer har også fået besked fra Google/Youtube om at Google ville komme med et fix/løsning i denne uge. Så måske det ser ud til at holde stik. Vi følger udviklingen fortsat.

Kilde: Traffic and disruptions to Google – Google Transparency Report

Vi følger naturligvis op på sagen Tag gerne fat i mig, for at få mere at vide, herunder hvad der er forsøgt, og hvad man evt kan gøre som annoncør.

Vi vil desuden invitere alle til et seminar med opdateret status 14. august. Tilmelding her

Venlig hilsen

Thomas Kragh, Direktør, Dansk Annoncørforening

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *