I går hed vi DAOM (Danske Annoncører og Markedsførere), men fra i dag vil vi gerne kaldes ”Dansk Annoncørforening”. Igen.
… kommer det mig ved?
For godt 75 år siden blev Dansk Annoncørforening stiftet og seks år senere var vi med til at stifte verdensorganisationen for annoncører World Federation of Advertisers (WFA). Lige siden har vi arbejdet for at gøre vilkårene bedre for marketing i Danmark. Det arbejde sætter vi mere fart på nu med en ny strategi, et nyt navn, der bedre matcher vores aktiviteter, og en række nye tiltag.
Vi har det seneste halve år fået en række nye medlemmer, meldt udsolgt til flere af vores arrangementer, og er blevet godt modtaget af bureauer og andre nye partnere i det danske marketing-landskab.
… ok, og hvad er ellers nyt?
Målet er fortsat at hjælpe vores medlemmer med sparring, guides, værktøjer og videndeling – og det vil Dansk Annoncørforening gøre gennem et godt samarbejde med landets førende bureauer, medier, techplatforme og teknik-leverandører.
Vi øger desuden samarbejdet internationalt via WFA, og nationalt med Dansk Erhverv, og du kan derfor i dag læse om fire nye initiativer fra Dansk Annoncørforening:
- Retail Media Forum – guides, hjælp, standarder og videndeling om det hastigt voksende ”Retail Media”
- Programmatic Working Group – sammen med de fem største mediebureauer, vil vi hjælpe annoncørerne i den jungle eller ”blackbox” som nogen kalder ”Programmatic” marketing.
- Analysen ”Medier, kontrol & effekt”. En analyse sammen med Danske Medier.
- Nye netværk og konferencer – især med fokus på AI. Næste konference er 10. oktober: ”Hvordan laver du din AI-strategi”
Lyder det spændende? Læs mere her på: www.danskannoncørforening.dk – og tøv ikke med at række ud!
PS: Vi har selvfølgelig herudover en række nye initiativer på vej, som vi vil fortælle om senere …