For dig der vil forstå og udnytte Retail Media
Masterclass’en er en specialiseret uddannelse målrettet marketingprofessionelle, der ønsker at mestre brugen af Retail Media (RM) for at øge synlighed, engagement og salg. I en verden, hvor e-handel og detailhandlere spiller en stadig større rolle i forbrugerens købsrejse, er det afgørende at forstå, hvordan man effektivt udnytter annoncering på RM-platforme.
Denne masterclass giver dig indsigt i, hvordan du kan skabe og optimere kampagner på tværs af detailkanaler, anvende data fra RM-netværk og måle effekten for at maksimere ROI. Gennem praktiske cases, ekspertoplæg og hands-on øvelser vil du lære at navigere i de stadigt mere komplekse RM-landskaber og tage kontrol over din strategi.
Det lærer du:
– Forståelse af RM-økosystemet og dets indvirkning på forbrugeradfærd
– Strategier til at planlægge, implementere og optimere RM-kampagner
– Værktøjer til at analysere performance og tage datadrevne beslutninger
– Evnen til at udnytte RM til at drive salg, brand awareness og kundeloyalitet.
Målgruppe:
Masterclass’en henvender sig til marketingledere, digitale strateger, medieplanlæggere, og andre professionelle, der ønsker at tage deres markedsføring til næste niveau med en analytisk og kontrolleret tilgang til RM. Uddannelsen er primært udviklet til annoncører, men kan også med fordel tages af dem der ønsker at starte en RM-forretning (som sælger af medieplads)
Dit erfaringsniveau er ikke afgørende, men du skal være drevet af ønsket om at udvikle virksomhedens muligheder indenfor RM – både strategisk, taktisk og operationelt. Undervisningen er tilpasset erfaringsniveau og branchesammensætning på det enkelte hold, og afvikles som en blanding mellem teori, praksis, diskussion, simuleringer, cases og øvelser.
Indholdet:
– Introduktion, læringsmål og RM-strategi; set fra både retailer og annoncør
– Grundliggende: hvad er RM-markedet i Danmark?
– RM fra Retailer perspektivet – udfordringer og muligheder. Hvordan bygger man et RMN (retail media network – altså en reklameaktivitet som retailer)
– RM set fra annoncør perspektivet – udfordringer og muligheder. Hvordan vurderer man om man skal købe retail media.
– Teknologi & data; Platforme, teknologier, CDP, 1. parts data-strategier/cases
– Effekt, rapportering og effektmåling
– Cases & Q&A til førende RM-virksomheder i Danmark; herunder Matas & Nemlig.com
– Hvordan anvendes RM i skandinavien og andre Internationale markeder?
– Next step: RM planen for din virksomhed & hvad skal vi forvente i 2025?
Oplægsholdere:
– Thomas Kragh, Direktør, Dansk Annoncørforening
– Peter Loell, Director, OMD
– Matthew Gentile, International RM Specialist
– Kathrine Rønhof Karstensen, Head of Retail Media, Matas
– Tom Bang Hansen, Head of Retail Media, Nemlig.com
Ændringer og tilføjelser til programmet kan forekomme.
Se program her: https://markedsforing.dk/kurser/masterclass-retail-media-2/